FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR. HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE* VI ER E-MÆRKET!
  • FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR.
  • HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE*
  • VI ER E-MÆRKET!

Persisk Chilo murgh ret (kylling i rød syrlig safransovs) og zereshk polo (ris med berberis bær)

af Baha Al-Asadi i October 28, 2020

Denne autentiske og delikate ret er en meget velkendt persisk ret. Den er meget smagfuld takket være safran som giver en god smag både til ris og sovs. Man plejer at servere retten med hvid ris eller Juvelris. Opskriften er en persisk familieopskrift, som du absolut må prøve

Opskrift på Chilo murgh (kylling i rød syrlig safransovs)

1 kylling eller lår (1000 g)

1/2 grøn peberfrugt

1 løg

2-3 spsk. tomatpure

saften fra en citron

1 gram safran

2-3 dl vand

salt og peber

 

Fremgangsmåde

Knus safrantrådene og læg dem i blød i koldt vand, gerne dagen før eller et par timer før du skal lave retten. Vask kyllingen, fjern skinnet og skær den i mindre stykker. Kom stykkerne i en gryde og tilsæt fint revet/blendet løg. Tilsæt blendet løg, tomatpuréen, peber fra kværn, safranvandet og peberfrugt (bemærk at peberfrugten ikke skal hakkes). Lad kyllingen stå og trække i min. 1/2 time. Dernæst tilsættes 2 dl vand og gryden bringes i kog, hvorefter retten skal stå og simre på lavt blus i 30-40 min. eller til kyllingen er dejlig mør.

Serveres med ris, safranris, karamalliseret Zereshk - persiske tørret berberis ristet i smør og sukker og tilsæt ristede pistacienødder.

Juvelris til 4 personer

Zereshk polo (Ris med berberis):

500 g ris

2 liter vand

1 spsk olie

1 spsk salt

1 dl Zereshk (berberisbær

2 spsk smør

1 spsk sukker

50 g pistacie spilitter

Safran

Safranvand: 1 gram knust safran blandet op med 1 dl vand (gerne natten over)

Imens sovsen simrer, laves risene. Risene lægges i blød med koldt vand og 2 spsk eddike 1 time før de skal tilberedes.

I en gryde tilsættes kogende vand, olie og salt til en gryde på højt blus. Tilføj derefter risene. Sæt låget på, og lad risene koge på højt blus i cirka 6 min. Risene skal ikke være helt tilberedte. Sigt risene fra vand, tilsæt 3 spsk olie i bunden af gryden og vend risene tilbage i gryden med låg på. Kom evt et viskestykke rundt om grydelåget så risene bliver dampet godt. skru blusset ned på lav varme, hvor risene skal dampes i cirka 5-10 minutters tid.
Når risene er færdig, hældes der 2 spsk olie henover, som risene vendes i. Være forsigtig og brug en gaffel så risene ikke knækker.

Stegning af zereshk/berberis

Det gøres ved at berberis først renses og skylles under vand, sigt vandet fra.
Derefter smeltes smørret på panden, hvor berberis tilføjes med sukker.
Berberis skal steges på lav/middelvarme, og kun lige i et par minutter!

Pistaciespiltterne skal også lige ristes på panden i et minut med lidt smør.

Anret retten ved at lægge en portion ris på et fad.
Tag derefter en mindre portion ris i en skål, og tilføj et par skefuld safranvand og rør rundt.Så får risene den flotte gule farve. Tilføj safranrisene ovenpå de hvide, efterfuldt af og zereshk/berberis.

Tilføj pistaciespiltter til retten.

SKRIV EN KOMMENTAR

Bemærk venligst, at din kommentar skal godkendes, før den er synlig


TILBAGE TIL TOPPEN