FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR. HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE* VI ER E-MÆRKET!
  • FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR.
  • HURTIG LEVERING 1-3 HVERDAGE*
  • VI ER E-MÆRKET!

Spaghetti a la Lady og Vagabonden

af Baha Al-Asadi i July 03, 2021

Genskab scenen fra Lady og Vagabonden med spaghetti, tomatsovs og lækre krydrede kødboller med et dejligt crunch fra valnødderne.

Det er den dygtige, kreative og passionerede madblogger @mithyggekoekken, Sema Er, der står bag opskriften. Hun er en kæmpe madentusiast og sørger for at gøre sund og nærende mad lækker. Udforsk hendes madunivers her.


2 - 4 portioner

Sværhedsgrad: Let

Tilberedningstid: 10 minutter


Ingredienser

Kødboller

  • 300 g hakket oksekød
  • 100 g hakket lammekød
  • 1 løg
  • 60 g Pecorino Romano 
  • 50 g chilenske valnødder
  • 1 æg 
  • 2 tsk salt 
  • 2 tsk sort peber
  • 2 spsk olivenolie

Tomatsauce 

  • 2 dåser hakkede tomater 
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 2 tsk salt 
  • 2 tsk sort peber 

Tilbehør

  • 400 g spaghetti 
  • Revet Pecorino Romano


Fremgangsmåde

  1. Hak løgene fint i strimler og kom olie på en varm pande.
  2. Når olien er varm, tilsættes løg. Svits dem i et par minutter under omrøring. Skru ned for varmen og lad dem stege på panden i ca. 10 minutter til de tager farve. Hold øje med, at de ikke brænder på.
  3. Kom hakket okse- og lammekød i en skål.
  4. Hak valnødderne meget fint og bland dem sammen med kødet.
  5. Tilføj revet Pecorino Romano, 1 æg, salt, peber og karamelliseret løg. Bland det godt sammen.
  6. Form kødbollerne til små boller og steg dem på en pande. Først 2 minutter ved høj varme, derefter 5 minutter ved jævn varme.
  7. Når kødbollerne er stegt, tilføjes hakket tomater, tomatpuré, hakket basilikum, salt og peber. Steg i ca. 5 minutter eller til det begynder at boble.
  8. Sæt vand over og tilsæt salt. Kog spaghettien efter pakkens anvisning.
  9. Når spaghettien er kogt, blandes det med tomatsovs og kødboller.
  10. Anret i dybe tallerkner, top med en smule revet Pecorino Romano eller nyd den som den er.

Månedligt samarbejde

Hos Exotic Mix kan vi med glæde og stolthed præsentere vores kunder for vores nye månedlige samarbejde. Det er med den dygtige, kreative og passionerede madblogger, @mithyggekoekken, som Sema Er står bag. Udover at være en kæmpe madentusiast, studerer hun madens effekt på kroppen og sundheden gennem sin professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Hun er desuden certificeret kostvejleder.

SKRIV EN KOMMENTAR

Bemærk venligst, at din kommentar skal godkendes, før den er synlig


TILBAGE TIL TOPPEN